Det Konservative Folkeparti Logo
Klaus Nyengaard
Folketingskandidat
Det Konservative Folkeparti
Klaus Nyengaard portræt

Om mig

Hvem er Klaus?

Jeg er din konservative kandidat til det næste folketingsvalg, hvor jeg stiller op i Randers og resten af Østjylland.

Jeg er født i 1970, og er vokset op i Gjern - en lille, naturskøn by i trianglen mellem Silkeborg, Randers og Århus. I dag bor jeg med min hustru, tre børn og en fjerde på vej på en gård mellem Allerød og Birkerød, lidt uden for København.

Jeg er uddannet økonom, men det jeg egentligt har arbejdet med de sidste 25 år, er at bygge virksomheder, der baseret på software og dygtige kollegaer har forsøgt at ændre et hjørne af verden til det bedre. Det har givet mig mange titler: iværksætter, adm dir, bestyrelsesformand, stifter, virksomhedsbygger, investor. Nogle gange har det virket rigtigt fint, et par andre gange, knapt så meget. Men det har givet mig meget erfaring og appetit på at binde det ambitiøse og visionære sammen med den reelle og praktiske verden. Det er blevet en del af mit personlige DNA at binde innovation og mennesker sammen, så man finder løsninger, der virker i praksis.

Ved siden af mit arbejde og familieliv, så har jeg altid interesseret mig for samfundets ve og vel uden at være direkte, politisk aktiv. Nu vil jeg gerne bidrage direkte til vores folkestyre.

Dels fordi, at jeg rigtigt gerne vil være med til at forbedre og fremtidssikre vores land. Dels fordi, jeg mener det borgerligt-liberale livssyn trænger til at få mere saft og kraft. Og dels fordi, at jeg rigtigegerne vil sætte min erfaring i spil. Jeg tror på, at det giver god mening, at få mere “reel erfaring” ind i Folketinget.

Jeg er klar til, at gå ind i politik med alt, hvad jeg har af erfaring. Som en far gennem to årtier, som en engageret borger gennem fire årtier, som virksomhedsbygger i et kvart århundrede, og som mand på et halvt hundrede år, der brænder for at gøre verden lidt bedre for os, der er her i dag, og specielt for de kommende generationer. Alt sammen med rødder solidt plantet både i Jylland og på Sjælland og krydret med en del år, hvor jeg har boet og arbejdet i udlandet.

Kontakt mig

klaus@nyengaard.dk
Tlf. 26 30 98 57

Hvordan skaber vi velstand?

Mere fokus på erhvervslivets rammevilkår

Den politiske debat er domineret af, hvad folk ønsker at bruge penge på. Der er ikke så meget om, hvordan vi skal tjene penge.

Heldigvis har vi erhvervslivets til at skabe velstand. Men statens love og regler er en betydelig påvirkning af erhvervslivets muligheder for at tjene penge på ordentlig vis. Det står heldigvis ikke helt skidt til i Danmark ift resten af verden, vi har generelt et dygtigt erhvervsliv. Problemet er, at vi kan ikke tillade os, at være blandt “de bedre”. Vi skal faktisk være “de bedste”. Hvis vi vil have det bedste velfærdssystem i verden, så kræver det også det bedste erhvervsliv i verden. Det gør rammevilkårene vigtige.

Erhvervslivet med alle dets store og små iværksættere, faglærte og ufaglærte, halv akademiske røvere, bilsælgere og mellemledere skal have de bedst tænkelige rammevilkår.

Den sammenhæng er vigtig for alle at forstå. I Danmark er erhvervslivet ikke grumme kapitalister (medenkelte, spektakulære undtagelser), men den del af vores samfund, der betaler det meste af gildet. Lad os gøre det bedst muligt for dem.

Internationalt ligger Danmark godt, når det kommer til infrastruktur, lov og orden samt lav korruption. Det ser også fint ud med kvaliteten af vores indenlandske arbejdskraft, men andre steder skal der forbedringer til. F.eks.

  • Hvordan vi sikrer et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft
  • Hvordan vi tiltrækker visse typer af vel uddannet, udenlandsk arbejdskraft
  • Hvordan vi omsætter offentlig forskning til innovation i virksomheder
  • Hvordan og hvor meget vi beskatter arbejde
  • Hvordan vi muliggør medarbejderes medejerskab af vækstvirksomheder
  • Hvordan vi kan forenkle den administration det offentlige pålægger virksomheder
  • Og meget andet godt

Vi har et godt erhvervsliv i Danmark, men den internationale konkurrence stiger hele tiden, så vi skal kunne følge med. Et stærkt erhvervsliv betaler tilbage til os alle sammen.

Hvordan forbedrer vi velfærdssystemet?

Mere frihed til udvikling

Vi har en stor, offentlig sektor i Danmark, den er vigtig. Den giver os hovedparten af vores velfærdsydelser og den er generelt effektiv ift. andre landes offentligt systemer.

Men igen: det er ikke “ok”, at vores offentlig sektor blot er “ok”. Den får rigtigt mange penge, og er dermed en af dyreste offentlige sektorer i hele verden. Danskerne har med rette høje forventninger.

Og det kniber lidt her og der. Faktisk er der ret mange steder, hvor vi godt ved, at tingene er pressede.

Vi kan ikke løse den udfordring ved at blive ved med at hæve skatterne, som den nuværende regering har gjort, eller lade medarbejderne løbe hurtigere og hurtigere, som alle regeringer har gjort de seneste par årtier. Der skal fundamentale forbedringer af driften til.

Det sker ikke ved, at politikere på Christiansborg uden praktisk erfaring får en god ide, der så skal presses igennem uden tilstrækkelig forståelse. Det sker ved, at  involvere de dygtige fageksperter, lærere, sygeplejersker, læger, sosu assistenter osv., der ved, hvor problemerne er, og har kreative ideer til løsninger. Specielt er det vigtigt at teste indførelse af ny teknologi overalt i det offentlige, bl.a. så de varme hænder kan bruges der, hvor der er mest brug for dem.

Man kan ikke kopiere direkte fra erhvervslivet og videre til den offentlige sektor, men man kan godt lade sig inspirere. I de sidste par årtier, har tusindvis af virksomheder i Danmark vist, at man kan skabe løbende forandring og forbedring ved at tage en innovationskultur til sig. Man lader medarbejderne mere fri til at løse problemerne, og når det virker, så belønner man og breder løsningen ud. Det gælder både ift. digitalisering såvel som nye arbejdsformer.

Frikommune ordningen har allerede vist rigtigt gode resultater med nøjagtig den indstilling. Det skal vi have meget mere af.

Klima & miljø

Det brænder på, og der skal gøres endnu mere

Da jeg var dreng i 1980’erne og legede i Gjern Bakker, så var jeg bekymret for “skovdød” og “syreregn”. Det problem blev heldigvis løst af ansvarsfulde politikere i forening med teknologisk innovation. Senere kom hullet i ozon laget, som også blev adresseret.

I dag ved vi med videnskabelig præcision, at det brænder meget mere på, f.eks.:

  • CO2 og andre drivhusstoffer ophober sig i atmosfæren og får hele planeten til at varme op
  • Have, søer og floder, der udgør mere end 70% Jordens overflade, er udsat for mere og mere forurening
  • Tab af biodiversitet - mange livsformer er allerede uddøde, og flere er truede

Heldigvis er miljøproblemerne kommet mere ind i centrum af den politiske dagsorden, men jeg er ikke sikker på, at vi stadig fuldt ud har tilstrækkeligt fokus på emnet. Spørger man statens, uafhængige eksperter, Klimarådet, så peger på, at der stadig er stor usikkerhed om Danmark kan leve op til 2030 målene.

Jeg er grundlæggende optimist. Jeg tror på, at når vi mennesker tager os sammen og folder vores kreativitet og samarbejdsevner ud, så kan vi de mest utrolige ting.

Selvfølgelig skal der forbud og restriktioner til i kampen for at redde miljøet. Men der skal også bruges to andre, meget stærke instrumenter. Det ene er markedsmekanismer, hvor f.eks. en CO2 skat er afgørende. Den er indført, men meget tyder på, at der er for mange huller og undtagelser.

Den anden er teknisk innovation, hvor en myriade af nye teknologier er på vej. De skal testes og skaleres. Danmark har i årtier haft dygtige virksomheder inden for miljøteknologi, og flere kan komme til.

Så skal vi ikke glemme, at udover at tage ansvar for vores del af problemet, så kan Danmarkogså  spille en større rolle. Vi kan være rollemodel for andre lande i udviklingen og implementeringen af miljøløsninger. Udover, at det er en god forretning, så vil det også hjælpe hele kloden, hvilket jo også hjælper os selv, da klima- og miljøproblemer er en global udfordring.

Metropol Østjylland

Hvordan vi integrerer hele Østjylland

I Østjylland går det generelt godt, men der er også i denne region forskelle i udviklingen. F.eks. har Randers de sidste 10 år øget indbyggertallet med ca. 2%, hvor Århus og Horsens har øget det med 12%-13%. Det ser måske ikke ud til at være en stor forskel, men på den lange bane, så betyder den vækstforskel noget - og det accelererer ofte yderligere.

København er den eneste rigtige, internationale storby vi har, og den klarer sig rigtigt fint. Det er godt for landet, at vi har en stærk hovedstad, men det er også et problem, at København er så relativ stærk ift. resten af landet.

Jeg har en vision, som vil hjælpe Danmark med at få en bedre balance, og som vil hjælpe hele Østjylland med at blive et super attraktivt sted at bo. Visionen kan vi kalde Metropol Østjylland.

Det er en plan om, at vi over de næste 20-30 år skal investere stort i at bygge Danmarks anden, store, internationale metropol. Det er ikke en normal metropol, hvor der er en by, der breder sig ud i landskabet. Metropol Østjylland er mere et samarbejde, eller en føderation af byer, der er så godt integrerede med infrastruktur, at man kan få det til at virke som en, stor metropol.

Alle hovedbyerne i Metropolen skal bindes så tæt sammen, at uanset, hvilken af byerne du bor i, så er det ikke noget problem at arbejde, tage på besøg eller blive underholdt i forskellige dele af Metropolen. Infrastruktur med veje, togbaner og andet godt skal få det hele til at spille.

Lokalpatriotisme kan spænde ben for den slags, men det er vigtigt, at vi tager det overordnede perspektiv. Selvfølgelig skal hver by stadig have sit fodboldhold og sin lokale identitet, men alle i Østjylland får mere ud af det, hvis vi sammen kan etablere Danmarks, anden, store metropol.

At etablere Metropol Østjylland vil kræve investeringer og et tæt samarbejde mellem politikere, erhvervsliv og andre interessenter. Det vil tage årtier - så lad os komme i gang. Jeg vil arbejde for at Østjylland bliver et af de mest attraktive steder at bo i Norden.

Digitalisering

En bred dagsorden, der omfatter ALT

Digitaliseringen af samfundet har stået på i et par årtier. Specielt udbredelsen af internettet siden slut 90’erne og fremkomsten af “smart phones” har accelereret digitaliseringens påvirkning af alt. Og det vil kun tage yderligere til.

Jo mere bevidste vi er, om hvad fremtiden bringer inden for digitaliseringen, desto bedre står vi rustet til at få det bedste ud af det - og afbøde nogle af de uheldige sider af digitaliseringen.

Industrialiseringen medførte store samfundsomvæltninger over et århundrede. Digitaliseringens udrulning og påvirkning bliver endnu mere accelereret. Jeg mener, at vi skal inkludere et digitaliseringsperspektiv på det meste af, hvad der sker på samfundsniveau. Vi skal have kompetence og indsigt med ind i lovgivningsarbejdet.

Her er eksempler på emner, som jeg tror kræver Folketingets opmærksomhed:

  • Programmeringsforståelse og -kompetence i folkeskolen: Alle skal lære lidt om biologi, selvom vi ikke skal bruge så mange biologer - på samme måde skal alle kunne forstå basal programmering
  • IT system tjek af lovgivning: De fleste love kan kun implementeres med ny IT systemer. For ofte er love vedtaget uden nødvendig forståelse af IT konsekvenser (f.eks. SKAT)
  • Beskyttelse af kritisk IT infrastruktur: Danmark er et af verdens mest gennem digitaliserede samfund, og vi bliver blot mere og mere afhængige af, at vores samfundskritiske IT systemer virker. Det gør os også sårbare. Jeg er ikke sikker på, at vi har tilstrækkelig redundans ift. f.eks. massive hacker angreb. Eksempelvis har Estland etableret back-up af alle kritiske data og systemer, og måske Danmark skulle se på lignende model
  • IT havarikommission: Når et fly falder ned, så er der en havarikommission, der undersøger årsagen, lærer af fejlene og sikrer os imod deres gentagelse. Offentlige IT systemer har i dag en betydelig indflydelse, og mange IT projekter er blevet stærkt forsinkede med betydelige, negative konsekvenser. Vi bør få en offentlig instans, der hjælper med at forstå og lære
  • Kunstig intelligens/AI: AI bliver muligvis fremtidens svar på nuklear teknologi, så det land, der mestrer teknologien bedst bliver en supermagt. Vi kan ikke risikere, at Danmark og vores nærmeste alliancelande bliver nr. 2 inden for AI - hvis Kina eller et andet diktatur vinder det kapløb kan konsekvenserne blive markante. Samtidig er AI også et område med store, etiske problemstillinger, hvor vi skal have et vågent øje til udbredelsen
  • Digitale mediemonopoler: En mindre række, globale virksomheder styrer i dag et betydelig andel af de platforme vi benytter til meningsudveksling, typisk i relation til Sociale Medier. Disse semi-monopoler har løbende ansvaret for at afgøre, hvad der kan være på deres platforme, hvilket pga. deres betydelig omfang gør deres beslutninger samfundskritiske. Det skal vi have en holdning til, og vi skal sikre der ikke kommer en ikke-demokratisk regulering af vores samfundsdialog 

Der er også andre digitaliseringsemner, der presser sig på (digital dannelse, etc). Det er komplekse emner, der ofte er relateret til andre emner, men pointen er, at der bør være mere fokus fra Folketingets side på disse emner. Det vil jeg gerne være med til.

Klaus Nyengaard sidder ved Gudenåen

Sikkerhedspolitik

Tilbage til en ny Kold Krig - desværre

Efter nogle årtier, hvor vi lod os lulle i søvn, så er alle endeligt vågnet brat op. Jeg forstår ikke, hvorfor man siden slut nullerne har kunnet stole på Putin og Rusland - og nu bøder Ukraine for Vestens kollektiv fejl. Der er dog en endnu større drage, der venter i kulissen: Kina. Vi har ladet os forfører af kinesisk propaganda og billige varer, så vi nu er blevet helt afhængige af Kina på en række kritiske områder. Aftalen var, at handel skulle få Kina til at åbne sig op, men det er (selvfølgelig) ikke sket. Derfor skal vi nå i alliance med resten af den Frie Verden håndtere Kina på bedst mulig vis. Vi skal undgå den store konflikt, men vi skal også vise Kina, at ultimativt, så har den Frie Verden midlerne og viljen til at forsvare vores principper.

Demokratierne globalt har det sværere end for en generation siden. Desværre er mange lande begyndt i stigende grad at lade sig inspirere af diktaturerne, og de bliver aktivt støttet af Rusland og Kina. Vi skal sikre, at demokratiet, på trods af sin lidt rodede natur, fremstår som det rigtige valg. For hvert demokrati, der bliver et diktatur, er det både millioner, der føres ind i mørket, og resten af os, der bliver mindre sikre.

Kampen skal først og fremmest ske via samtale, handel, visumregler, uddannelse og andre demokratiske virkemidler, og gerne via de internationale institutioner, som vi bedst kan stole på (NATO, EU, G7, Nordisk Råd, etc.). Men vi skal stoppe med den naivitet, som har været dominerende den sidste generation, hvor militære resourcer er skåret ind til benet. Danmark skal løfte sin del af ansvaret og få genetableret et Forsvar, der rent faktisk kan forsvarer dansk territorium, eller vores allieredes territorie. Og etableringen af det Forsvar, skal helst ske i 2020’erne og ikke vente til 2033, hvis det var mig, der bestemte.

Klaus Nyengaard står foran Niels Ebbesen
Kontakt mig

klaus@nyengaard.dk
Tlf. 26 30 98 57